Casale campo antico - Toscana

 

Beliggenhed   

I serravalle Pistoiese, 1 times kørsel fra Pisa finder du denne lille skønhed af vingård, hvor de har 3 lejligheder de udlejer. Stedet ejes af Ilaria og Nicoletta. Til denne lille vingård findes der også en skøn pool lige uden for døren, så når varmen er værst, kan du tage en dukkert. De har 20 hektar med oliven, vinstokke og skov.

Værelser og pris

De 3 lejligheder på Casale campo antico er flotte, rustikke og med masser af plads. De har alle 3 køkken med ovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine. Derud over er der sengelinned, håndklæder og wi-fi.

Den største lejlighed Aurora har plads til 8 + 2 personer og koster fra 90 - 170 euro pr. overnatning i ydersæsonen og lejes i den periode ud fra mindst 3 overnatninger, med valgfri ankomst dag. I Højsæsonen, som er juli og august, lejes den ud på ugebasis til 1470 euro.

Alba lejligheden har plads til 6 + 2 personer og koster fra 70 - 130 euro pr. overnatning i ydersæsonen. Minimum 3 overnatninger, men valgfri ankomst dag. I juli og august koster lejligheden 1120 euro pr. uge.

Crepuscolo lejligheden, er der plads til 4 + 2 personer og koster fra 50 - 90 euro pr. overnatning i ydersæsonen. Igen minimum 3 overnatninger, men valgfri ankomst dag. I juli og august koster den 760 euro pr. uge.

Til villaen Il salicone tilhører der en lille lejlighed Oratorio, hvor der er plads til 2 + 1 personer. Den koster fra 35 - 70 euro pr. overnatning i ydersæsonen, minimum 3 overnatninger, men valgfri ankomst dag. I juli og august koster 555 euro pr. uge.

Vinen

De laver 3 vine og ikke mere end det alt sammen rækker til de gæster der kommer på Casale campo antico og i villaen Il salicone, kan nå at konsumere. Læs mere om Il salicone her. Udover vinen har de olivenolie. Det er altid muligt at få en smagning ved forespørgsel, eller hvis du gerne vil have lavet morgenmad, frokost eller aftensmad.

Seværdigheder

En lille kilometer fra villaen, ligger den nærmeste by, hvor du finder togstation, bussted, købmand, slagter, restauranter, apotek, bar, bank og pizzeria. 5 km. derfra ligger supermarkedet i Pistoia og ligeledes hospitalet. En udflugtstur kunne gå til Serravalle Pistoiese, hvor der hver onsdag er et ugentlig markedet i den hyggelige by.

Min ærlighed og oplevelse

En skøn dag i april 2016 besøger jeg dette sted. Det er rigtig fine lejligheder med plads til alle, dog er der trapper så er du gang besværet eller har små børn med er det måske ikke stedet. Der imod har du alt hvad du behøver for at kunne lave nogle dejlige middage med gode råvarer købt på det lokale markedet i Serravalle Pistoiese.

Dette sted er med mine øjne set et godt sted hvis du vil på vingårdsferie, hvor du er på rundrejse blandt vingårdene og hvor du får set mest muligt af Italien. Kan kun anbefales.