Podere conte novello - Toscana

Beliggenhed

Vingården Podere conte novello ejes af familien Frollani og den daglige drift står Deborah for. Vingården ligger 45 min. kørsel fra Pisa lufthavn og kort fra afkørslen ved Donoratico. Podere conte novello ligger 2 km fra den hyggelige marina di Donoratico, ved strand og hav. 5 km er der til Castagneto Caducci, som er et besøg værd, med dens hyggelige gader.

Restauranter finder du med få minutters kørsel fra vingården, hvis du ikke selv har lyst til at lave mad i en af de 6 lejligheder der er på Il Pelago.  

Værelser og pris ved overnatning

Podere conte novello er ny opført vingård med 6 super flotte lejligheder, i den moderne stil. Alle lejlighederne har køkken, så du har mulighed for at selv at lave mad, som kan nydes ude på terrassen. Derud over er der air condition, wi-fi, sengetøj, håndklæder og føntørre. I år vil den nye pool være klar til at kunne tage en dukkert i.

Pris er delt op i lav-,mellem-, og højsæson. Ved minimum 3 overnatninger på Podere conte novello fra 90 - 140 euro pr. overnatning. En uge koster fra 410 - 1400 euro.

Som velkomstgave finder du en flaske vin, en pakke spaghetti og tomatsovs, så nødvendigvis behøver du ikke ud at handle med det samme. Rækker det ikke helt, så ligger CONAD supermarkedet i Donoratico 2 min. kørsel derfra. 

Vinen

En vinsmagning skal du ikke går glip af, selvom du sagtens kan tage på vingårdsferie uden at være tosset med vin.
Selve kælderen og vinproduktionen Fattoria casa di Terra, ligger 7 min. kørsel fra Podere conte novello. De laver 2 hvidvine, 1 rose´, 5 rødvine og olivenolie. De laver vin af høj kvalitet, selv deres billige vin til 5 euro flasken er god.

Som noget nyt er det muligt på vingården at få et madlavnings kursus og samtidig få en smagning af deres gode vine. Minimum 4 personer.

Seværdigheder

Her er mange forskellige ting at tage sig til. Stranden er som skrevet kun 2 km derfra, hvor der er restauranter og strandbarer lige ud til vandet. For børnene er der et stort legeland, som nok vil være svært at komme udenom, hvis børnene er med. Er du vild med at gå på markedet og mærke den hyggelige stemning, så er der både markedet i Donoratico om Torsdagen og i Castagneto Caducci om mandagen.

Med kort afstand har du Castagneto Caducci 5 km. og Bolgheri 12 km, som er byer der er skal opleves.

Vingården har gjort meget ud af at deres gæster skal føle sig godt tilpas og velkommen. Den lille velkomst gave, men også en udførlig mappe, hvor alt lige fra restauranter, supermarkeder, vigtige telefonnumre og opskrifter på mad er der at finde i mappen.

I juli og august laver de hver uge et fælles arrangement på Il Pelago, hvor gæsterne på Podere conte novello kan deltage for 20 euro pr. person. De griller og spiser nogle af de gode italienske specialiteter. I samme måneder åbner de op for deres frugtplantage, hvor du kan få lov at plukke nogen af de solmodne frugter.

Min ærlighed / oplevelse

Jeg kommer til Il Pelago, nabo vingården til Podere conte novello en lun forårsaften i April og temperaturen siger 20 grader. Allerede der synes jeg jo det er skønt, da jeg tog fra DK, var der 10 grader. Jeg havde 2 overnatninger på  Il Pelago så der var tid til at se sig omkring, både på vingården, men også i byerne omkring. En ting der var rart var at alt var tæt på, som strand, små butikker, en slagter og restauranter. Bestemt et dejligt område i Toscana, som jeg kan anbefale. Selve Podere conte novello er luksus og gennemført stil. Helt sikkert et sted du kan slappe af med hele familien.