Weekendtur til Italien

Tag en forlænget weekend til Italien.

Har du lyst til at snuse lidt til hvordan det er at holde ferie på en vingård kan du starte med et weekendophold til Italien. De fleste steder kan du leje et værelse eller en lejlighed i min. 2-3 overnatninger.

Du vil sikkert opleve at når du er på weekendtur på en vingård bliver det en mere autentisk rejse. Flere af stederne kan du spise deres gode mad og drikke deres vin. Derudover vil du også kunne følge lidt med i dagens arbejdsgang på vingården, som oftest består af en arbejdsdag fra tidlig morgen til sen aften.

Jeg kan anbefale en weekend rejse, hvis du lige trænger til at komme lidt væk fra dagens stress og jag eller måske har lyst til tage forskud på foråret. Når du tager på weekend rejser, så vil de altid være meget intense, fordi du gerne vil nå at opleve så meget som muligt. Mit tip er at du skal ikke sætte for mange punkter på programmet. Husk også at finde dig en solplads på en fortovscafe´ og nyd en cappucino, mens du mærker livet og atmosfæren blandt lokalbefolkningen.  

Jeg har tit benyttet mig af at flyve med Ryanair, hvor jeg har været afsted på en forlænget weekend til Italien. Står du og har lyst til et ophold på en vingård, er jeg gerne behjælpelig med spørgsmål og ønsker du har til opholdet.

Muligheder for weekendture:Piemonte, Valpolicella, Gardasøen, Toscana og Umbrien